2023

Pr. 01.12.2023 er vi flyttet fra ejendommen Alrøvej 100. Så derfor er Vingåren afviklet, og alt tilbehør til fremstilling af vin er solgt. 

Det var lidt vemodigt, men en epoke i livet er således slut.

Men der kommer heldigvis nye oplevelser til.


Vinhøsten 2022



I 2022 valgte vi at have is i maven...   Vi høstede alle de grønne druer , Solaris, Zalas Perle og Ortega den 15. oktober. Oesle 80, og der blev ialt presset most 26 liter. Blev sat til gæring med 71b fra Lallmann.


Rondo blev samme weekend høstet. 70 oesle. Der kom 8 liter most...

blev også sat til gæring med 71b fra Lallmann.


Frugtsætningen dette år var ringe. Rondoen gav ikke mange klaser, og jeg undrer mig hvorfor ?


Ligeledes var frugtsætningen på de grønne druer heller ikke særlig imponerende. Jo der var nok klaser, men de var små.... hvorfor mon?


Så efter omstik et par gange i løbet af vinteren, står der nu 

10 liter cuvee af grønne druer, og 10 liter rosé af Rondo. Spændt på at smage resultatet når der skal flaskes.....

Vinhøsten 2021

Sept. 21 startede årets vinhøst. Først høstede vi to rækker (20stokke) solaris. Et enormt udbytte med store flotte klaser, men dog ikke uden råd. 

I oktober høstede vi ortega, zalas perle og Kim's solaris. 

Så kom tiden til rondo - meget flotte klaser, men oesle var ikke prangende, og det gør sig også gældende for de øvrige sorter. Sensommeren og det tidlige efterår var mangelfuld med sol og varme, samtidig med at det var meget regnfuldt. 


Der blev alt i alt sat 135 liter til gæring. 


Her den 30.oktober er den hvide vin omstukket første gang, og de først høstede solaris tegner vældig godt. 

-----------------------------------------

Maj 2022:

Flaskningen af de dejlige dråber gik som planlagt, mange mange flasker.....  så glæden var stor ..... men.. da

jeg efter lidt tid kiggede til flaskerne, så det knap så godt ud. Roséen har der været en fejl i, for der er bundfald og "flyder i flasken".


Marts 2023:

I skrivende stund, marts 2023, har jeg åbnet nogle flasker, i håb om at vinen ville udvikle sig, men må konstatere at den vist ikke kan serveres på terassen til gæster... de mange rosé flasker enden nok på et tidspunkt i kloaken...........øv.


Hvidvinen derimod - særlig ren Solaris, men også Cuvee af Solaris, Zalas Perle og Ortega, er blevet god i min gane...   lidt til den syrlige side synes nogen nok, men ok for mig da jeg ikke ynder en sød hvidvin. Men der skulle nok have være lidt restsødme.


Men pyt....  jeg drikker den bare selv...





Høst resultat af Rondo

Så presses der...

Vinhøsten 2020

Så gik vinhøsten igang sept. 2020. Den 28. sept. høstede vi Solaris med en oesle på 80. Det var et kæmpe stort sorteringsarbejde, da der var begyndende råd i klaserne som skulle klippes væk inden presning. Der blev ialt 22 liter til gæring. 

Den 30. sept høstede vi Zalas Perle og Ortega. Zalas var flotte og krævede næsten ingen sortering, hvorimod Ortega var noget angrebet af fluer. Udbytte 8 liter ZalasPerle og 4 liter Ortega. Næste sæson må vi huske at sprøjet Ortega.....

Den 9. oktober høstede vi Rondo. Flotte klaser - oesle 70. Der blev sat 24 liter til gæring. 


Nu venter vi spændt på resultatet.....

----------------------------------------------------------------------------


Resultatet blev ikke så ringe.....

Ialt blev det til 63 flasker dejlig hvidvin og rosé

----------------------------------------------------------------------------



Vinhøsten 2019

Så gik vinhøsten igang sept. 2019. Ikke noget prangende år. Der kom forholdsvis streng frost i maj efter at knopperne var bristet, hvilket betød at en hel del vækst gik tabt. Næste problem var at der var manglende bestøvning, så en del af drueklaserne udviklede sig ikke.

Den tredje plage var sensommeren, hvor der var en invasion af hvepse, som åd godt og grundigt af lækkerierne....


Alt i alt blev der kun 5 liter solaris til gæring, og 5 liter rosé fordelt med 75% ortega og Zalas Perle, og 25% Rondo.

Her er så udbyttet for høståret 2019

Ikke prangende..


--------------------------------------------------------------------------------


Vingården blev etableret i maj 2017. En vingård i mikro størrelse med kun 60 planter fordelt således:


2 rækker Rondo

2 rækker Solaris

1 række  Ortega

1 række  Zalas Perle


I løbet af maj 2019 udvides med 20 Solaris planter. 


Håber at der i år 2019 bliver mulighed for lidt høst. Der satses på rosé og hvidvin som stillevin. Alt er på total begynderstatus, og er kun ment som en lille hobby, for at prøve om det er muligt at få noget drikkeligt ud af et "køkkenbordsbryggeri"

Kraftig sund 1. års Solaris.

Sommer 2018

Febr. 2019. Vinterbeskæring er i gang. Planterne er nu så kraftige, at vi vover at binde dem ned, og lade dem bære klaser.

Resultat af æblehøsten 2017

Forsøg på vin lavet på æbler. Opstartet okt. 2017 - er nu klar til flaskning maj 2018.